HELT ÆRLIG

En blog uden filter

  • Forside
  • Do It Yourself
  • Opskrifter
  • Kontakt
  • Om

Sundere karamelsnitter

maj 2, 2020

Her er en af mine favoritter, når vi snakker sundere alternativ til kage.

Man skal huske at dadler er en tørret frugt, og derfor indeholder mere sukker end man lige regner med, at der er lidt honning tilføjet og et 80% chokoladelåg, men det er bestemt et sundere alternativ til en god og lækker kage.

SUNDERE KARAMELSNITTER
Dessert til 8-10 personer

Forberedelse  15 min /  Tilberedning 45 min / På køl 2-3 timer I alt 3-4 timer

INGREDIENSER

Karamelsnitter (giver ca. 8-10 snitter)

Bund

60 g. havregryn (blendet til mel)
60 g. mandelmel
1,5 spsk. kokosolie (smeltet)
1 spsk. honning
1 spsk. mælk

Dadelkaramel

14 stk. dadler (uden sten)
2 spsk. kokosolie
2 spsk peanutbutter (jeg bruger crunchy)

Chokoladelåg

50 g. 70-80% chokolade
1 spsk kokosolie

FREMGANGSMÅDE

Bund

Blend havregryn til mel, brug evt. minihakker, blender eller foodprocessor.

Tilsæt mandelmel og blend det sammen.

Smelt kokosolie i en gryde og kom honning og mælk op i den smeltede kokosolie, og bland det godt sammen.

Bland nu havregryns mel, mandelmel, og kokosolie blandingen sammen, til den får en konsistens som en cookiesdej, eller som kiksebunden i en cheesecake.

Beklæd en lille form med husholdningsfilm, så er kagen nemmere at få ud af formen, og jeg synes den får en pænere kant. Min form er 19×14 cm.  Man kan også bruge silikoneforme, hvis man gerne vil have mindre stykker, eller bare et andet udtryk. Husk at jo mindre formen er, jo færre og højere snitter.

Jeg bruger gerne en spatel til at nå helt ud i hjørnerne, og glatte bunden pænt ud, så synes jeg man får et pænere snit.

Sæt bunden på køl i køleskabet, mens du laver din dadelkaramel.

Dadelkaramel

Fjern stenene fra dine dadler.

Blend dadler sammen med kokosolie og peanutbutter i en minihakker, blender eller foodprocessor. Jeg blender lidt af dadlerne af gangen, da jeg synes det giver det bedste resultat for både konsistens og maskinen jeg bruger. Dadler kan godt være seje at blende.

Fodel dadelkaramellen ovenpå mandelsenbunden. Igen her bruger jeg en spatel til at glatte ud, så man får et pænere snit.

Chokoladelåg

Smelt chokoladen sammen med kokosolie over et vandbad. Har man ikke mulighed for at lave et vandbad, kan man også smelte direkte i gryden, men pas på det ikke får for meget varme.  Her ville jeg tage chokoladeblandingen af før alt chokoladen er smeltet, og lade det smelte sammen ved, at røre i det med en ske eller dejskraber til det sidste chokolade er smeltet.

Fordel chokoladen ovenpå dadelkaramellen og sæt nu kagen på køl i køleskabet i 2-3 timer, skal det gå stærkt kan den sættes i fryseren i 30-40 min. Vær obs på den lige skal tages ud 10 min. inden servering.

Tip

Inden servering skærer jeg lige kanterne af,  så bliver snitterne flotte lige og får et pænt snit (jeg går meget op i det snit kan i høre, men denne kage egner sig virkelig godt til et pænt snit). Siderne jeg skærer af, bliver bare lagt på køl ige, så er der lidt at gå og snacke af senere.

Jeg pynter mine snitter med lidt guldstøv, guldflager eller lidt krymmel – her sætter kun fantasien grænser. Husk dog, at bruger du krymmel indeholder det sukker.

Har kagen stået på køl i køleskabet i 2-3 timer, kan man sagtens skære kagen ud i snitter og ligge på frost. Så skal de blot tages ud 10-15 min. inden servering og så har du altid lækkert kage, til uventet gæster.

Så tror jeg bare der er tilbage og sige velbekomme, og held og lykke med det.

– Camilla

Den oprindelige opskrift er lånt hos de dygtige mummum piger.

Leave a CommentCATEGORIES - Uncategorized

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Bloglovin
  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Velkommen til min verden.
Jeg lukker jer ind i mit eventyr med gør det selv projekter, opskrifter fra køkkenet og hverdagens tanker. Jeg håber i vil læse med.
- Camilla

Mest læst indlæg

Sundere snickers kugler

Sundere karamelsnitter

De lækreste karameller

Risalamande

Kategorier

  • DIY
  • Jul
  • Om
  • Om bloggen
  • Opskrift
  • Opskrifter
  • Uncategorized

COPYRIGHT © Heltaerlig