HELT ÆRLIG

En blog uden filter

  • Forside
  • Do It Yourself
  • Opskrifter
  • Kontakt
  • Om

Paller, hylder og lædersnøre

juli 16, 2017


Efter en omgang rengøring, synes jeg der skulle ske noget nyt på vores kontor. Jeg måtte en tur i kælderen og frem kom to palle rester fra tidligere projekter.

Så måtte jeg i gang med bloggen og de store tanker.

Pallehylder

To-need

  • En palle (Euro palle, de kan bruges i indretningen indenfor, da de ikke indholder en masse giftstoffer)
  • Koben
  • Sav
  • Sandpapir (jeg bruger nummer 120, altså meget fint sandpapir)
  • En brænder (evt. en creme brulé brænder er god)
  • Lædersnor
  • Tommestok
  • Skruer
  • Rawplugs
  • Boremaskine
  • Skruetrækker
  • Støvsuger
  • Evt. klar lak, jeg kan anbefale Trip Trap

To-do

  • Brug kobenet til at skille det øverste bræt fra pallen.
  • Sav brættet til i den rette længde. Mine hylder er D: 9 L: 50
  • Slib brættet med sandpapir, så der ikke sidder nogen splinter tilbage.
  • Man kan vælge at brænde brættet som jeg har gjort, det giver et super lækkert spil, men pallehylden er også flot i sig selv, specielt hvis den har lidt patina. Hvis man brænder hylden, skal man være opmærksom på at soden kan smitte af. Ønsker man ikke det, kan man med fordel komme lak på og lade det tørre. Så skal man bare være opmærksom på, at farven bliver lidt mørkere. Jeg har valgt ikke at lakere min hylde.
  • Nu skal der laves huller i hylden. Mål dybden på hylden, min hylde er 9 cm, så jeg målte 3 cm. fra hver kant og satte et mærke.
  • Bor hullet ovenfra og ned, da hullet så bliver pænere end hvis man borer fra undersiden af hylden.
  • Klip din lædersnor til i passende længder. Mine er klippet i 45 cm. og 72 cm.
  • Nu skal man have tungen lige i munden, for her kommer der en del ting.
  • Mål på din væg hvor du gerne vil have den første hylde. Når hullet er klar skal rawplugs i hullet og skruer ind i rawplugs. Hylden hænges på den ene skrue. Sæt et vatterpas på hylde og mærker så af til hul nummer to. Det gør for mig, at hylden kommer til at hænge i vatter.
  • Bor hul nummer to hvor der er mærket af. Sæt rawplugs i huller og skru skruen i rawplugsen.
  • Nu skal den anden hylde op og hænge, her måler jeg afstanden fra den første hylde til der hvor jeg ønsker den hylde nummer to skal hænge, så jeg får en passende afstand imellem de to hylder. Dernæst får jeg målt op hvor det først hul skal bores. Igen sætter jeg læder snoren på den første skrue, sætter vatterpas på hylden og får markeret hvor skrue nummer to skal være. Hullet bores og hylden sættes op.
  • Nu er der kun tilbage at støvsuge efter alt det boren i væggen. Er man ikke alene hjemme, kan man under processen få den anden til, at holde støvsugeren under hullet man skal til at bore, så er der ikke nær så meget støv når projektet er færdig.

Måske jeg har forklaret for meget i detaljer? – Jeg kan bare selv fare vild i sådan nogen vejledninger.

Don’t do
Hullerne man laver i hylderne bliver pænere hvis man borer dem oppe fra og ned. Altså skal hullerne ikke bores på bagsiden af hylden, så flosser brættet på oversiden af brættet, altså ovenpå hylden.
Mine hylder har 2 huller i hver ende til at hænge læder snorene i, jeg startede med 1 hul i hver ende, men så bliver hylderne meget ustabil.

Held og lykke med projektet
Camilla

Follow my blog with Bloglovin

Leave a CommentCATEGORIES - DIY

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Bloglovin
  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Velkommen til min verden.
Jeg lukker jer ind i mit eventyr med gør det selv projekter, opskrifter fra køkkenet og hverdagens tanker. Jeg håber i vil læse med.
- Camilla

Mest læst indlæg

Sundere snickers kugler

Sundere karamelsnitter

De lækreste karameller

Risalamande

Kategorier

  • DIY
  • Jul
  • Om
  • Om bloggen
  • Opskrift
  • Opskrifter
  • Uncategorized

COPYRIGHT © Heltaerlig