Egentligt har jeg aldrig været så god til brownies, jeg ved ikke hvorfor. Måske jeg synes det er en hård og halv kold chokoladekage, og jeg synes jo en chokoladekage er bedst når den er lidt lun.
Så holdt min moster og onkel fødselsdag og den brownies har forfulgt mig i mine drømme lige siden. Da jeg så fik den til kusinens studentergilde for en måneds tid siden, så måtte den opskrift erobrers.
Men fik jeg opskriften, eller fandt jeg en anden.
Jeps jeg fik fingrene i kagen der gør det lovligt at spise kage, på alle tider af døgnet. Så her kommer den.
Brownies
1 bradepande (20×30 cm)
Forberedelsestid: 60-70 min (ca. det bliver nemmere når man har lavet kagen flere gange)
Ingredienser
140 gram hvedemel
1 tsk salt (½ tsk. hvis du bruger smør med salt)
225 g. usaltet smør
170 g. mørk chokolade (44%)
450 g. sukker
1 tsk. vaniliesukker
5 æg
evt. hakkede mandler, hasselnødder, valnødder eller andet sjovt. Her sætter kun fantasien grænser.
Fremgangsmåde
- Sigt mel og salt sammen i en skål, stil til side til det skal bruges senere.
- Smelt smør og chokolade over vandbad. Det er en fordel hvis skålen er større end gryden, der må ikke komme vand ned til chokoladen.
- Tilsæt halvdelen af sukker til det smeltet smør og chokolade og rør godt rundt.
- Kom derefter vaniliesukker i chokoladeblandingen, og fjern skålen fra vandbadet.
- Hæld blandingen over i en stor skål.
- Den anden halvdel af sukker og alle æg piskes let sammen.
- Tilsæt langsomt halvdelen af det piskede æg og sukker til chokoladeblandingen, mens der konstant røres godt rundt.
- Pisk resten af æg og sukker sammen omkring 3-4 min, eller til blandingen er lys og tyk.
- Vend forsigtigt æggeblandingen i chokoladeblandingen.
- Vend nu det sigtet mel/salt i chokoladeblandingen, men husk og være forsigtig og vend rolig så luftet fra æggeblandingen ikke forsvinder.
- Kom nu nødder eller andet sjovt i blandingen, hvis man har lyst til det. Min kage er uden andre ting, da det skal serveres med hjemmelavet is.
- Kom dejen over i en smurt bradepande, eller ildfastfad. Jeg bruger str. 20×30 cm. der passer det helt fint i. Hvis man gerne vil have en knap så høj kage, kan man med fordel vælge en større bradepande.
- Bag kagen midt i en 180 grader varm ovn, med almindelig over og under varme og lad den bage i 40 min. Jeg sætter mit ur til 35 min og tjekker med en kødnål hvordan kagen har det. Den skal gerne sidde lidt fast på kødnålen, men ikke for meget.
- Lad kagen køle af, før du skærer i den, så den lige kan sætte sig.
- Nu er der kun tilbage at sige “bon appetit” 😉
Kagen er efter min mening bedst, når den har fået lov til at blive stuetemperatur. Den er super god kold, men virkelig “to die for” når den lige har stået ude lidt. Mums!
Den kan holde sig en 3-4 dagen i køleskab. Den behøver ikke at skal stå på køl, men jeg synes den holder sig bedre og smager bedre ved at overnatte i max 5 grader.
Hvis den skal bruges til gæster, vil jeg sige den bliver bedre af at blive lavet dagen inden, og taget ud i god tid, så den lige bliver stuetemperatur. Kan i lide den kold så er det fint, at tage den ud lidt før den skal serveres.
Var opskriften forvirrende, så læs videre her er nemlig en guide til hvordan jeg gør.
Først starter jeg med at smelte smøret og chokoladen over vandbad. Det er lidt svært at se på mit billede (beklager!), men jeg bruger en metal skål der er større end gryden den står i.
Mens jeg venter på chokolade og smør smelter sammen, så måler jeg mel og salt op.
Efter melet måler jeg det sukker op jeg skal bruge.
Så kommer jeg halvdelen af sukker over i en skål med æg, og pisker det hele let sammen.
Så er chokolade og smør klar til at blive blandet med halvdelen af sukker og vaniliesukker.
Så bliver ægge og chokoladeblandingen blandet sammen. Jeg bruger en dejskraber og vender det hele sammen, det fungere for mig, og så skal den bruges senere, så er der mindre opvask (jeg er vild med det).
Så er halvdelen af sukker og halvdelen af æggeblandingen, chokolade og smør og vaniliesukker blandet sammen, mums! – men vi er ikke færdige endnu.
Nu skal den sidste halvdel af sukker og æg piskes godt sammen. Jeg pisker ca. 3 min til det er tykt og lyst i farven, en form for guf konsistens.
Så mangler der kun mel og en tur i ovnen, og så er der brownies på menuen.
Så skal melet og salt i. Husk at sigte det i og vend endelig forsigtigt det hele i. Så forbliver kagen dejlig luftig, det bliver i glade for når den skal spises!
Lad det boble boble boble…
Jeg håber i kan fornemme konsistensen på kagen her, den er lidt – hvad kalder man det… dej agtig? Den er lidt elastisk, ikke bare tynd som vand, jeg håber i forstår…. for det er jeg ikke helt sikker på jeg selv gør 😉
Så kommer jeg den i en bradepande. Jeg bruger Scanpan den er så lækker og så nem at gøre ren, og det ved i fra tidligere at jeg er fan af. Jeg smører min bradepande, specielt til den her kage hvor kagen er lidt klæg.
Som i kan se fik jeg både sat en grydelap i dejen og prikket et par steder for at fornemme om den var klar, men så kommer i bare lidt sigtet flormelis over så er der ingen der ser det 😉
Så er det bare at spise løs! … Ét stykke er nok, men så er der også til et par dage. Kagen har bedst af at stå i køleskab, og så tag den ud ca. 30 min før den skal spises, så bliver den blød og virkelig lækker.
Har du ikke lyst til chokoladekage – så kan jeg foreslå min lækre drømmekage.
Held og lykke med bagningen og velbekomme
Camilla
Skriv et svar