Det var her mit eventyr med sundere kager startede. Jeg har altid tænkt, at kage uden raffineret sukker ikke var noget for mig…. overhovedet! Jo mere snasket en kage er, jo bedre! Heldigvis lokkede en veninde mig med til et foredrag med Almedina, måske i kender hende? – Ellers kan i se hendes instagram profil her. Hun fik mig overtalt til at prøve disse lækre snickers kugler fra hendes bog: Det søde valg. De er gået rent ind, og jeg vil faktisk sige at kan jeg have sådan en skål til lørdagsfilmen, eller søndagskaffen så er min weekend reddet! Nå de er ret nemme at lave, jeg håber i har mod på det. Rigtig god fornøjelse.

SUNDERE SNICKERS KUGLER
Snacks til 6 personer
INGREDIENSER
100 g. peanuts
250 g. friske stenfrie dadler
2 store spsk. peanutbutter crunchy
1 knivspids salt
100 g. mørk sukkerfri chokolade
FREMGANGSMÅDE
Hak de saltede peanuts grundigt, alt efter hvor rustikke du ønsker dine snickers kugler.
Fjern stenene fra dadlerne og blend dem sammen med peanutbutter evt. i en minihakker, foodprocessor eller blender. til du kan se at peanutbutteren og de blendet dadler er blandet og blendet godt sammen. Jeg blender lidt af gangen, da dadler godt kan være lidt seje at blende for maskinen, har jeg erfaret 😉
Tilsæt de hakkede peanuts og salt til massen (husk at gemme lidt af dine peanuts til pynt bagefter) og bland det hele godt sammen. Dette gør jeg med mine hænder, det synes jeg er nemmest, man kan også blende det hele godt sammen.
Stil massen på køl i 30-60 min. så er din masse meget mere medgørelig når du skal forme dem.
Rul massen i den størrelse kugler du ønsker.
Smelt chokoladen over vandbad og tilføj nu kokosolien og lad den smelte sammen med. Kokosolien gør at, chokoladen er nemmere at overtrække med.
Drys nu med det pynt du ønsker, jeg plejer at bruge lidt af de peanuts jeg gemte tidligere, og evt. lidt guldstøv. Du kan også vælge at komme lidt guldstøv i en pose sammen med peanuts, så får de et flot guld skær.
TIP:
Snickers kuglerne kan holde sig op til 1 uge i køleskabet, så du kan med fordel lave dobbeltportion, en enkelt portion holder i hvert fald ikke en uge herhjemme.
Køber man en pakke dadler med 600 g. i, så kan man med fordel lave mine karamelsnitter, se opskriften her . Laver man 1 portion karamelsnitter, som kan fryses til senere brug, så har man 400 g. dadler tilbage ca. til at lave snickers kugler af, så får man lidt ekstra kugler og man slipper for madspil hvis ikke man bruger dadler så tit. Hvis det var noget for dig, kommer opskriften lige her:
160 g. peanuts
400 g. dadler
3 store spsk peanutbutter
1 1/2 knivspids salt
160 g. mørk sukkerfri chokolade.
Der bliver i alt til ca. 90 kugler i denne portion.
Velbekomme og held og lykke med projektet.
Camilla